KFUM Gråbrødre Gruppe

Gud og Grill 2018

22. maj 2018 · Gruppen · Skrevet af Gråbrødre Gruppe

 

Invitation til

spejdere og familie, Gud og grill

 

Torsdag den 7. juni kl. 17-19 ved spejderhytten
Rugårdsvej 117D (ved tennisbanerne og skoven)

Spejderne har i samarbejde med Hans Tausens Kirke, flyttet Gudstjenesten ud i det fri og denne sommertorsdag kalder vi til Gud og grill. Den afholdes nemlig ved spejderhytten. Det bliver en sommeraften med gudstjeneste som spejderne er en aktiv del af, pølser og kød fra grill og salater og leg. Gudstjenesten er for alle der har lyst og vi glæder os især til at se spejderne og andre børn med hele deres familie.

Spejderne synger for ved de moderne salmer og står for ind- og udgangsbøn. Der vil også være ”gående” nadver for børn (og voksne).

Ud over maden bliver der mulighed for snobrøds bagning.

Maden er gratis for børn og koster 30 kr. for voksne. Mulighed for Mobil-Pay

Vi håber at vejret er med os, men går det helt galt har vi en plan B.

 

Tilmelding senest 5. juni til lgr@km.dk Alternativt på gråbrødre-gruppe.dk

Skulle du glemme tilmelding, så kom bare alligevel.

 

Med venlig hilsen

Laila Groes (præst) og lederne ved Gråbrødre gruppe

 Medbring gerne tæpper eller liggeunderlag. Vi har måske ikke stole nok.